Opskrift på gammeldags kringle, med remonce, men uden marcipan
Denne kringle er en hjemmelavet fra Jens Christian Steninge, et familiemedlem. Kringlen er nem at lave, men “tastes like a million dollar’ “. Vi kender den også under navnet vidunderkringlen og bruges ofte til familiehøjtideligheder.
Opskriften på kringlen bygger på hjemmelavet remonce, men er uden marcipan.
Tid
60 minutter + 3 timers hævetid
Mængde
2 kringler – nok til mellem 12 og 15 mennesker
Ingredienser
Dej
Ca. 500 g mel
200 g smør
2 æg
50 g gær
2 spsk sukker
1 dl fløde
Lidt kardemomme
Remonce
200 g smør
200 g markroner
150 g sukker
Evt. rosiner
Fremgangsmåde
Smør og mel smuldres og samles. Deri blandes æggene. Gæren udrøres i lunkent fløde og blandes i. Alt æltes sammen. Dejen skal være lidt klistret. Den hæver lunt en time og deles derefter i to kugler. Hver af kuglerne rulles ud på bordet til en firkant. Fyldet smøres på og rosiner drysses evt. over. Drys lidt mel over. Enderne lukkes ved at give den et lille fold. Derefter foldes 1/3 af dejen fra venstre mod midten. Den højre 1/3 lægges derefter ovenpå, så du får en kringle i “tre lag”. Den efterhæver i 2 – 12 timer.
Kringlen bages med samlingen nedad. Inden den sættes i ovnen pensles den med æg og perlesukker drysses hen over. Bages 12min ved 225 ˚C.
... har du også overvejet:
- Pebernødder opskrift
Opskrift på pebernødder – nemme pebernødder Pebernødder er en integreret del af Julen. De smager bare bedre i... - Små æbletærter med marcipan og kanel
Opskrift på små æbletærter med marcipan og kanel De små æbletærter, som er hjemmelavede med marcipan og kanel,...

