Hjemmelavede knækbrød opskrift

Print denne opskrift
Hjemmelavede knækbrød opskrift Knækbrød er populært for tiden da det stemmer overens med de ”koststrømninger” som præger vores tid. Denne opskrift på knækbrød er fantastisk og selvfølgelig fyldt...

Hjemmelavede knækbrød opskrift

Knækbrød er populært for tiden da det stemmer overens med de ”koststrømninger” som præger vores tid. Denne opskrift på knækbrød er fantastisk og selvfølgelig fyldt med kostfibre omend den ikke er fedtneutral med den store mængde olie.

Du kan ændre opskriften på hjemmelavede knækbrød en smule, alt efter anvendelse. De to ingredienser, som har størst indflydelse på dette er mel og bagepulver. Nedenstående opskrift er bedst til et ostebord. Der skal samlet 3 dl mel i retten. Skal det bruges til morgenbordet, så vil jeg anbefale at putte mere hvedemel og mindre grahamsmel i. Samtidig skal der 1 tsk bagepulver i stedet for ½.

Diverse kerner og frø kan selvfølgelig udskiftes efter lyst, men hørfrø og solsikkefrø er sikre vindere og tilmed rimeligt billige produkter.

Opskriften har jeg fået fra en god veninde, Julie Skovgaard. Samtidig er de første fem opskrifter på Google søgningen ”hjemmelavet knækbrød” ens samt identiske med denne. Jeg ved derfor ikke helt, hvem opskriften skal tilskrives, men vil blot konstatere, at den er super (!). Tak til alle.

Tid

40 minutter

Mængde

20 – 30 knækbrød

Ingredienser

1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1½ dl hvedemel
1½ dl grahamsmel
1 tsk salt
1 1/4 dl olivenolie
2 dl vand
1 æg til pensling
½ tsk bagepulver

Fremgangsmåde

Solsikkefrø og græskarkerner ristes forsigtigt gyldne på en tør pande og afkøles. Alle ingredienser blandes i en skål eller i en køkkenmaskine. Dejen deles i to lige store stykker og rulles tynd mellem to stykker bagepapir direkte på bagepladen.

Pisk ægget og pensl dejen på pladen, hvorefter du kan drysse med enten sesamfrø, hørfrø eller birkes. Disse er ikke en del af ingredienserne, da de er valgfrie.

Den udrullede dej skæres i mindre passende stykker. Her er et pizzahjul genialt.

Knækbrødet bages ved 200 grader i 15-20 min eller til de er gyldne.

... har du også overvejet:

  1. Italienske biscotti med mandler opskrift
    Opskrift på hjemmelavede, italienske Biscotti med mandel Biscottien er en god småkage som kan afslutte en perfekt middag...

  2. Pebernødder opskrift
    Opskrift på pebernødder – nemme pebernødder Pebernødder er en integreret del af Julen. De smager bare bedre i...

avatar

Om Alex Steninge Jacobsen

Alex Steninge Jacobsens erfaring stammer fra 15 år som amatørkok, herunder deltagelse i utallige kurser. Hans "signature" køkken er det mexikanske, omend hans favoritspise er italiensk. Privat arbejder Alex med IT. (Læs mere).