Opskrift på makaroni og cheese – amerikansk macaroni and cheese
Den amerikanske ret og opskrift “macaroni and cheese” er nok lige så populær og også traditionel som Thanksgiving Turkey; faktisk bliver det nogen gange endda brugt som tilbehør.
Opskriften består i sin enkelthed af makaroni og ost. Faktisk makaroni med ost – en bestemt ost – den røde cheddar. Der findes utrolig mange opskrifter og jeg har prøvet mange af igennem de 4 år, som jeg har boet i USA. Jeg mener, at denne er den bedste.
Tid
30 minutter
Mængde
4 personer
Ingredienser
500 g suppehorn eller “rigtige” makaroni
125 g smør
400 g cheddar ost
150 g anden ost, f.eks. emmentaler, mozzarella eller brie
50 g parmesan
1½ dl creme fraiche
5 dl mælk
2 spsk mel
2 tsk colemans sennepspulver
2 tsk salt
½ tsk peber
1 tsk chili
muskatnød
Fremgangsmåde
Sæt vand over til at koge suppehorn. Svits smørret i en stor gryde og tilsæt sennepspulver og lad det bruse kort af. Tilsæt mel og lav en opbagning. Tilsæt mælk, lidt af gangen, så massen bliver jævn og tyknet. Riv ostene og tilsæt dem mælkemassen. Varm kort og under MEGET svag varme massen indtil den bliver ensartet. Tilsæt salt, peber, chili og muskatnød.
Kog suppehorn efter anvisninger, omend giv dem ½ – 1 minut mindre. Put suppehorn i et dørslag, men lad lidt vand hænge ved. Put suppehorn tilbage i gryden og hæld ostesaucen over.
Server med ketchup og evt. bacontern.
... har du også overvejet:
- Lasagne på italiensk opskrift
Opskrift på original italiensk lasagne med solfritti og bechamelsauce Hver sin dansker (og italiensk mama), hver sin lasagne.... - Italienske kødboller opskrift med pasta
Opskrift på italienske kødboller med pasta “Spaghetti and meatballs”, “meatball marinara”, “Italian meatballs”. Kært barn har mange navne,...


Mac ‘n cheese er den ultimative comfort food for mig – jeg ELSKER det
Mange hilsner
Birthe