Gammeldags kylling i ovn med hjemmelavet agurkesalat, gammeldags brun “sovs” og kogte kartofler

2012-09-28
  • Portioner: 4 personer
  • Tilberedningstid: 1:30 t

Brødrene Price har sit bud på grydestegt kylling med skilt sovs, som en traditionel ret fra deres barndom. Denne opskrift på helsteg kylling med agurkesalat og helt almindelig uskilt brun sovs er mit bud på en traditionel ret fra min.

Ingredienser


1 kylling á ca. 1400 g (prøv at finde en majskylling, da de har mere smag)
35 g smør
salt, peber
1 portion agurkesalat
0,25 l piskefløde
Kulør
Ribsgele

Metode

Trin1

Kylling kan være en anelse svær at lave, men følger du disse nemme regler, så får du en saftig og flot brun hjemmelavet kylling: Gnid kyllingen indvendig og udvendig med salt og peber. Smelt smørret og pensl kylling. Man kan ikke bruge olie, da det er vallen i smørret, som skal bruges. Det gør, at skindet bliver brunt.

Trin2

Forvarm ovnen til 170 grader varmluft. Sæt kyllingen på en rist som er smurt. Det gør, at kyllingen nem fjernes efterfølgende. Sørg for at putte vand eller lignende i bunden af fadet så kyllingesaften ikke brænder på.

Trin3

Kyllingen skal steges i ovnen i 55 minutter. Temperaturen inde ved benet skal være 74 - 77 grader. Har du ikke et stegetermometer, så er en mindre sikker metode at sørge for at der kommer klar væske fra kyllingen ved benet, når den stikkes.

Trin4

Tag kyllingen ud og del den i otte klassiske dele. Ved du ikke hvordan, så se hvordan du skærer kylling på videoen på kvalimad.dk's hjemmeside. Sigt kyllingefedtet og fonen og put i en gryde. Tilsæt fløde og kulør og varm igennem. Tilsæt 1 spsk ribsgele og smag til med salt og peber. Server med hjemmelavet agurkesalat og perfekte kogte kartofler.

Ingredienser: , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 16. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(3.6 / 5)

3.6 5 9
Bedøm denne opskrift

9 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Salat med bøf og ostebrød

  • Ærtesuppe med bacon, mandel og croutoner af rugbrød

  • Dildolie

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Hjemmelavede rødbeder (syltede)