Opskrift på gløgg, opskrift på glög eller opskrift på gløg – hjemmelavet ekstrakt version

2009-11-09

No more images found for this recipe!

  • Servings: Gløgg til 20 personer
  • Cook Time: 30m

Jeg er amatørkok på 16. år..

More From This Chef »
Average Member Rating

forkforkforkforkfork (1 / 5)

1 5 1
Rate this recipe

fork fork fork fork fork

1 People rated this recipe

Related Recipes:
  • Salat med bøf og ostebrød

  • Ærtesuppe med bacon, mandel og croutoner af rugbrød

  • Dildolie

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Hjemmelavede rødbeder (syltede)

Kært barn har mange navne, men det gør ikke opskriften mindre god. Gløgg er en fantastisk drik, men er i virkeligheden bare er en krydderi ekstrakt blandet med vin og madeira – nogle bruger stærkere sager som snaps eller rom. Det er selvfølgelig nemmere at købe en færdig blanding, f.eks. Tørsleff’s, end at lave en hjemmelavet. Der er dog ikke noget bedre end at komme ind og opleve lugten af hjemmelavet Jul. Og det tager ikke meget arbejdstid.

Gløgg stammer fra sin tyske storebror, glüwein, omend den er mindre krydret. Vi nyder den tit om vinteren, men prøv at nyde den til en sommerkold aften, hvor i sidder svøbt i et tæppe og nyder solnedgangen.

Ingredienser (ekstrakt)


7 stænger kanel
14 stjerneanis
28 hele allehånde
1 muskatnød
8 enebær
1½ spsk hel koriander
1 laurbærblad
15 nelliker
10 kardemomme-kapsler
40 peberkorn
60 g frisk ingefær
4 appelsiner
Skræl fra 4 appelsiner og 2 citroner

Ingredienser (gløgg)


3-4 flasker rødvin
2 dl madeira eller portvin
2 dl mørk rom (eller hvid selvom mørk er bedre)
4-6 dl brun farin
400 g rosiner
100 g smuttede og hakkede mandler

Method

Step 1

Knus krydderierne lidt i en morter. Kom dem i 2-3 tefilter poser og bind en knude på dem. Kom dem med citron og appelsinskrællen i en gryde med 1.5 l vand og kog det sagte en halv time. Lad det trække til det er koldt til dagen efter. Gløgg ekstrakt kan opbevares i køleskabet i flere uger med krydderierne i. Si ekstrakten før brug.

Step 2

Bland vin, ekstrakt og rosiner. Tag det af blusset lige før det koger. Bland spiritussen i lige inden servering og drys de hakkede mandler over.

Comments (10)

  1. posted by Klidmoster on 30. november 2010

    Meget spændende ekstrakt, der er godt knald på krydderierne. Men sig mig lige: 1,5 liter vand, skriver du? Hvis man vælger at lave gløgg af 4 flasker rødvin (3L) er det 1 del vand til 2 dele vin. Bliver rødvinssmagen så ikke for ‘tynd’ i det?

    Mvh Malou

     
  2. posted by Alex Steninge Jacobsen on 30. november 2010

    Hej Malou,

    Jeg er super pro forskellige smage og forskellige sammensætninger. En af mine yndlingsting ved glögg er den meget smag af krydderi, så den kan sagtens være tynd for andre 😉 Denne ekstrakt kan sagtens blandes i andre forhold. Det kommer heller ikke helt 1½ l ud, men mere i størrelsesorden 1 l – efter krydderierne har suget deres fugt og resten er røget op i damp.

    Lad mig endelig høre, hvad dine erfaringer er med ekstrakt.

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  3. posted by Klidmoster on 1. december 2010

    Hej Alex

    Jeg laver faktisk stort set min med samme krydderblanding, men bruger 1 flaske rødvin i stedet for vand 🙂 Først varmer jeg vinen op med alle krydderierne og lader det trække ved stuetemperatur et par timer. Derefter lader jeg det stå på køl (med krydderierne i) til det skal bruges.

    De hele appelsiner, koger du dem med i tern eller hvad?

    Mvh Malou

     
  4. posted by Alex Steninge Jacobsen on 1. december 2010

    Hej Malou,

    Spændende!

    Jeg plejer faktisk kun at putte saften fra appelsinerne i. Det kan jeg se ikke står så klart, så jeg opdaterer lige opskriften. Tak for dine super input og kommentarer.

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  5. posted by Jesper Vels Povlsen on 29. november 2012

    Hold nu op… den er bare for god denne gløgg….

    Jesper Vels Povlsen

     
  6. posted by Jesper Vels Povlsen on 29. november 2012

    Jesper Vels Povlsen

    Jeg tilsatte vanilje stang også… det blev så godt

    Jesper Vels Povlsen

     
  7. posted by Alex Steninge Jacobsen on 29. november 2012

    Hej Jesper,

    Tak for din feedback. Nu er det jo blevet den tid på året, så jeg vil prøve dit forslag. Det er rigtig godt tænkt. Gad vide om den ikke kommer med som opdatering i opskriften 🙂

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  8. posted by carole C. on 9. december 2013

    ER i gang med denne meget spændende opskrift. Nu er jeg lidt i tvivl. Hvornår skal appelsinsaften i? Skal den køges sammen med ekstrakten, eller bagefter med vinen?

     
  9. posted by Alex Steninge Jacobsen on 9. december 2013

    Hej

    Saften skal koges ind sammen med resten af ingredienserne til ekstrakten. Held og lykke med det. Hvis du har lyst, så vil jeg meget gerne høre, hvordan det er gået.

    Med venlig hilsen

    Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.