Hjemmelavet, gammeldags rødkål opskrift til Jul og andre gode tider

2011-01-26
  • Portioner: 12 personer
  • Tilberedningstid: 45m

“Rødkål & Jul”. Er der en bedre sammenhæng? Rødkål kan dog også bruges i mange andre sammenhænge.

Hjemmelavet, gammeldags rødkål gør, at anden eller flæskestegen til Jul eller påskefrokosten kommer bare en anelse tættere på himlen. Rødkål er forholdsvis nemt at lave, men det er selvfølgelig ikke så nemt som at åbne et glas og smække det i micro’en. Jeg synes nu alligevel, at du skulle prøve at lave det selv. Opskriften på hjemmelavet, gammeldags rødkål er bare bedre.

Ingredienser


½ hoved rødkål (ca. 0,7 – 1 kg)
½ dl hvidvinseddike
1 tsk salt
2 – 3 spsk rørsukker
1/4 glas ribsgele
(1 laurbærblade)
1 stort glas rødvin
2 appelsiner
2 spsk balsamico
2 spsk honning
Olie
0,25 æble i meget fine tern
6 stjerneanis
2 stænger kanel
1 tsk hel allehånde

Metode

Trin1

Skær rødkålen i fire både. Skær stokken af en båd og fjern den inderste kerne. Snit rødkålen fint på langs. Skær 2 - 3 gange på den ene siden af båden og dernæst 2 - 3 gange på den anden side. Dermed får du den mest ensartede rødkål.

Trin2

I en stor tykbundet gryde varmes olien. Du skal helst ikke bruge smør, da det klumper, når det bliver koldt. Tilsæt rødkålen og svits det i olien. Tilsæt honningen og lad det samle sig (evt. karamellisere, hvis du kan holde temperaturen oppe). Når rødkålen er samlet, så tilsættes resten af ingredienserne: De 6 stjerneanis og allehånde stampes i en morter og hældes i to teposer. Dermed kan du nemt fjerne krydderierne efterfølgende. Pres appelsinerne i en citruspresser. Det er kun saften af citrusfrugterne, som skal bruges. Kog rødkålen indtil det har fået det "bid" som du ønsker det. Rødkålen bibeholder samme konsistens, som når kogningen er stoppet. Jeg stopper den gerne lidt før det bliver "Beauvais" blød, så der er "bid". Tag rødkålen op og lad saften være i gryden. Kog saften ind til ca. 1/3. Saml rødkålen, den indkogte saft og en smule atamon, hvis det skal gemmes, i atamon skyllede patentlågglas.

Trin3

Nogle putter laurbærblade i, men personligt bryder jeg mig ikke om kombinationen af den søde rødkål med det lidt bitre laurbærblad (selvom det selvfølgelig er en af de fire grundsmage). Jeg vil lade det være op til dig. Hvis du lyster, så svarer opskriften til at bruge 1 laurbærblad.

Kommentarer (3)

  1. skrevet af Newyorkerbyheart ON 26. januar 2011

    Det smager jo nemlig rigtig godt – selvom jeg ærlig må tilstå at jeg ofte har valgt den lette løsning til frokost. Til juleaften lavede jeg en med solbærsaft, det smagte også dejligt 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

     
  2. skrevet af Charmaine Julianna Jensen ON 30. september 2011

    Hej Alex – og Birthe

    Jeg smider lige en hurtig let opskrift på en rødkålssalat jeg har kombineret, så man ikke behøver at ty til den købte, og for mig forfærdelige rødkål på glas, hvis man er lidt i tidsnød.
    (Et frisk rødkålshoved kan holde sig i køleskabet i flere måneder, hvis det er pakket ind i en plastikpose, og så har man altid frisk rødkål til rådighed til en hurtig salat)

    Denne opskrift har jeg serveret til alt fra andebryst til flæskesteg, under et spejlæg eller ovenpå en ostemad med stor susses.

    Fintsnittede strimler af frisk rødkål blancheres let, så der stadig er sprødhed og bid i kålen. Jeg lægger bare den snittede rødkå i en skål, og koger vand på min elkedel som jeg så hælder over, og lader trække i ca. 45 sek. inden kålen sis og afkøles.

    En marinade af økologisk tyttebærsyltetøj og lime røres sammen og hældes over den afkølede kål, og tern af Granny Smith æbler tilsættes. Der skal helst bruges æble med en vis syre og sprødhed, for at resultatet bliver godt efter min mening.

    Til sidst rister jeg knækkede valnøddekerner på panden og hælder i.
    Vend rundt og smag evt. til med mere limesaft eller tyttebærsyltetøj, og vupti – så har man en lækker rødkålssalat lavet på 15 min., og som smager fantastisk til alverdens ting eller bare som en lille råkostsalat til frokost 🙂

    Venlig hilsen
    CJ

     
  3. skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 1. oktober 2011

    Hej CJ,

    Du må undskylde, at jeg ikke svarer så hurtig. Jeg er nylig kommet hjem fra 4 ugers ferie i USA. Der er en masse hængepartier 😀

    Jeg må prøve din rødkålssalat en dag. Jeg har faktisk en anden, som er i “draft” version med granatæbler. En jeg fandt på ved at glo lidt i grøntsagssafdelingen (som i øvrigt er min yndlingsbeskæftigelse ved siden af at glo ved slagteren 🙂 ).

    Tak for dine fine kommentarer (igen 😉 )

    Med venlig hilsen

    Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 16. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(3.5 / 5)

3.5 5 2
Bedøm denne opskrift

2 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Salat med bøf og ostebrød

  • Ærtesuppe med bacon, mandel og croutoner af rugbrød

  • Dildolie

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Hjemmelavede rødbeder (syltede)