Hjemmelavede knækbrød opskrift

2010-05-13
  • Portioner: 20 - 30 knækbrød
  • Forberedelsestid: 0m
  • Tilberedningstid: 40m
  • Færdig på: 0m

Knækbrød er populært for tiden da det stemmer overens med de ”koststrømninger” som præger vores tid. Denne opskrift på knækbrød er fantastisk og selvfølgelig fyldt med kostfibre omend den ikke er fedtneutral med den store mængde olie.

Du kan ændre opskriften på hjemmelavede knækbrød en smule, alt efter anvendelse. De to ingredienser, som har størst indflydelse på dette er mel og bagepulver. Nedenstående opskrift er bedst til et ostebord. Der skal samlet 3 dl mel i retten. Skal det bruges til morgenbordet, så vil jeg anbefale at putte mere hvedemel og mindre grahamsmel i. Samtidig skal der 1 tsk bagepulver i stedet for ½.

Diverse kerner og frø kan selvfølgelig udskiftes efter lyst, men hørfrø og solsikkefrø er sikre vindere og tilmed rimeligt billige produkter.

Opskriften har jeg fået fra en god veninde, Julie Skovgaard. Samtidig er de første fem opskrifter på Google søgningen ”hjemmelavet knækbrød” ens samt identiske med denne. Jeg ved derfor ikke helt, hvem opskriften skal tilskrives, men vil blot konstatere, at den er super (!). Tak til alle.

Ingredienser


1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1½ dl hvedemel
1½ dl grahamsmel
1 tsk salt
1 1/4 dl olivenolie
2 dl vand
1 æg til pensling
½ tsk bagepulver

Metode

Trin1

Solsikkefrø og græskarkerner ristes forsigtigt gyldne på en tør pande og afkøles. Alle ingredienser blandes i en skål eller i en køkkenmaskine. Dejen deles i to lige store stykker og rulles tynd mellem to stykker bagepapir direkte på bagepladen.

Trin2

Pisk ægget og pensl dejen på pladen, hvorefter du kan drysse med enten sesamfrø, hørfrø eller birkes. Disse er ikke en del af ingredienserne, da de er valgfrie.

Trin3

Den udrullede dej skæres i mindre passende stykker. Her er et pizzahjul genialt.

Trin4

Knækbrødet bages ved 200 grader i 15-20 min eller til de er gyldne.

Jeg er amatørkok på 16. år og har deltaget i mange kurser i madlavning. Det er lysten som driver værket, og min lyst til mad er stor. Jeg eksperimenterer ofte med nye opskrifter og tekniker, men ikke alle ting når til denne online kogebog. Mit "signature" køkken er det tex-mex, omend min favoritspise er italiensk. Privat arbejder jeg med IT. (Læs mere).

Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 folk bedømte denne opskrift

553 views

Lignende opskrifter
  • Gateau-Marcel

    Opskrift på Gateau Marcel – chokoladekagen over alle kager

  • Koldskål

    Hjemmelavet koldskål med tykmælk og æg

  • dansk-sommersalat

    Lækker sommersalat – en variation over den klassiske danske salat med rygeost og agurk

  • brunede-kartofler

    Brunet, brunede kartofler med sukker

  • kylling

    Gammeldags kylling i ovn med hjemmelavet agurkesalat, gammeldags brun “sovs” og kogte kartofler

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>