Mangosalat opskrift med chili

2011-10-05
  • Portioner: 4 personer
  • Tilberedningstid: 15m

Mangosalat er kendt fra det øst-asiatiske køkken. Denne opskrift er inspireret af kogebogen “An Vietnam! Spis Vietnam!” som har nogle gode vietnamesiske opskrifter. Mangosalat med chili er godt som tilbehør nudelsalat og friske forårsruller eller svinekødsboller.

Ingredienser


2 mangoer (de må ikke være for modne)
1 løg
2 spsk usaltede peanuts
1 rød chili
20 – 25 arabisk mynte blade
2 spsk sukker
2 spsk fiskesauce

Metode

Trin1

Bland fiskesauce og sukker. Det tager lidt tid at opløse, så rør en gang imellem i det imens du laver resten.

Trin2

Rist peanuts på en tør pande til de er gyldenbrune og hak dem på et spækbræt med en brødkniv (det er nemmest). Hak chili. Halvér løgene. Den ene halvdel puttes på et spækbræt og "roden" fjernes med et lidt skævt snit. Løgene snittes meget, meget fint meget fint fra "rod til hoved". Alternativt, så skæres løgene på et mandolinjern. Mangoen skrælles og kødet frigives rundt om stenen. Skær mangoen i fine skiver.

Trin3

Saml det hele, pånær ½ delen af peanuts og en smule chili. Placer salaten i det ønskede fad og pynt med resten af nødderne og chilien. Server straks. Salaten kan ikke stå for længe.

Kommentarer (2)

  1. skrevet af Newyorkerbyheart ON 5. oktober 2011

    Sikke en smuk salat, virkelig indbydende at se på 🙂

    Har du været i de nye Torvehaller?? – hvis ja, er det en god oplevelse??

    Mange hilsner
    Birthe

     
  2. skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 5. oktober 2011

    Hej Birthe,

    Det er ikke så mange dage siden, at vi kom tilbage fra USA. Dårlig undskyld? Sandsynligvis 😀 Det står højt på min liste over “things to do” 😉

    Med venlig hilsen

    Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 16. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(0 / 5)

0 5 0
Bedøm denne opskrift

0 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Kylling Satay spyd

  • Opskrift på peanutsauce til kylling

  • Pad Thai (thailandske nudler) opskrift

  • Hjemmelavede vietnamesiske friske forårsruller

  • Nuoc Cham (vietnamesisk sur sød dipping sauce)