Opskrift på græsk moussaka med aubergine

2011-12-28

No more images found for this recipe!

  • Servings: 8 personer
  • Cook Time: 3:00 h

Jeg er amatørkok på 16. år..

More From This Chef »
Average Member Rating

forkforkforkforkfork (4.1 / 5)

4.1 5 21
Rate this recipe

fork fork fork fork fork

21 People rated this recipe

Related Recipes:
  • Stifado

  • Græske frikadeller (Keftedes)

  • Fedtfattig tzatziki opskrift med græsk yoghurt

Moussaka, som nogle også staver musakka, er en traditionel græsk opskrift, som serveres med tzatziki. Alt efter hvor man befinder sig i Grækenland, så laves den både med kartoffel og med aubergine. Jeg har oftest stødt på den med aubergine.

Den danske fortolkning af moussaka er, som mange af de andre traditionelle non-danske retter, fortolket af Karolines kogebog. Karolines køkken har været med til at løfte danskernes øjne for mange andre smagsindtryk. Alt ære og respekt for det. Karolines køkken har dog også været med til mange fejlfortolkninger. Moussaka er en af dem. I Karolines kogebog er moussaka næsten en “lasgne med kartoffelskiver i stedet for pastaplader”.

Moussaka er dog så meget mere. Moussaka er sin egen ret, som eneste lighedstegn med lasagnen er, at den er lavet i lag. Prøv denne traditionelle græske moussaka opskrift.

Ingredienser (til kødsauce)


700 g hakket oksekød eller lammekød
2 dåser hakkede tomater
1 stor dåse tomatpure (140 g)
1 glas hvidvin
1 oksebouillon terning
4 fed hvidløg
2 spsk hvidvinseddike
3 løg
2 tsk allehånde pulver
1 tsk rosmarin
1 tsk kanel
1 tsk muskatnød
1 tsk timian
4 laurbærblade

Ingredienser (til bechamelsauce)


85 g smør
95 g hvedemel
750 ml mælk
50 g parmesan
6 æggeblommer
½ tsk muskatnød
4 auberginer
Rasp

Method

Step 1

Skær auberginerne i 2 cm skiver. Læg dem på en bradepande med bagepapir. Pensl auberginerne med olie og drys med lidt salt. Bag dem i ovnen på 225 grader i varmluftsovn i ca. 16 minutter eller til de er blevet gyldne og har afgivet deres væde.

Step 2

Hak hvidløg og løg fint. Svits hvidløg i olie under svag varme indtil de begynder at blive bløde. Tilsæt løg og svits i ca. 15 minutter på svag varme til de bliver bløde, men uden at de tager farve.

Step 3

Tag løgene op af gryden. Svits kødet og fjern ligeledes det. Hæv varmen og brænd tomat puren af. Hæld løget og resten af ingredienserne til kødsaucen i gryden og lad det simre i minimum 30 minutter.

Step 4

Lad smørret til bechamelsauce bruse af og brune en anelse. Tilsæt mel og lav en opbagning af mælken ved at tilsætte den lidt efter lidt og lade sauce tykne. Sørg for at piske rigeligt, da det nemt kan brænde på. Fjern gryden fra bluset og lad det stå et kort stykke tid. Tilsæt ost. Smag til med salt, peber og muskatnød. Tilsæt æg.

Step 5

Moussakaen skal nu samles. Til forskel fra dens italienske søster, lasagne, så skal hver "lag" ikke indeholde hvert af delementerne bechamelsauce, kødsauce og aubergine. Moussakaen har én kødbund og én bechameltop. Når man anretter moussaka skal man kunne skelne imellem de to lag. Derfor bruges også æg i denne bechamelsauce for at den skal kunne stå, når der skæres i moussakaen.

Step 6

Smør et ildfast fad. Start med et lag auberginer. Hæld 1/3 af kødsaucen over (husk at fjerne laurbærbladene). Lav endnu et lag auberginer. Hæld endnu 1/3 af kødsaucen over. Fortsæt på samme måde og afslut med et lag auberginer. Afslut med at hælde den afkølede bechamelsauce over moussakaen. Strø øverst med rasp.

Step 7

Bag moussakaen i ovnen på 180 grader varmluft i 30 minutter eller til overfladen er gylden. Server med groft brød, græsk tzatziki og en god kraftig vin.

Comments (20)

  1. posted by Newyorkerbyheart on 29. december 2011

    Ohh, det er alt for længe siden jeg har fået moussaka. Det ser dælme godt ud 🙂

    Godt nytår, Alex, Håber vi ses i 2012.

    Mange hilsner
    Birthe

     
  2. posted by Alex Steninge Jacobsen on 30. december 2011

    Hej Birthe,

    Jeg laver det i aften. Det er også alt for længe siden, at vi har fået det derhjemme.

    Godt Nytår til dig og din familie. Vi ses helt sikkert i det nye år.

    Venlig hilsen

    Alex

     
  3. posted by Brian on 30. december 2011

    Hejzan

    Har fulgt din opskrift fuldt og helt, dog uden kød! Den vegitariske version har tjent som tilbehør til en lammekølle sammen med taziki og græsk tomatsalat. Det fungerede bare 100%.

    Tak for originaliteten og den oprindelige smag!

    Mvh Brian

     
  4. posted by Alex Steninge Jacobsen on 30. december 2011

    Hej Brian,

    Det er jeg simpelthen så glad for at høre. 1000 tak fordi at du delte din oplevelse. Godt nytår.

    Mvh Alex

     
  5. posted by Helene on 27. januar 2012

    Har set ensidet opskrift der ligner dog med rødvin. Kan jeg bruge det i stedet? Og kan man med fordel bruge tykpisket æggehvide til at vende i sovsen?

     
  6. posted by Alex Steninge Jacobsen on 29. januar 2012

    Hejsa Helene,

    Du kan sagtens bruge rødvin i stedet. Retten tager smag af ingredienserne, så du får nok end mere kraftig moussaka med rødvin, hvor hvidvinen giver en friskhed.

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  7. posted by Nanna on 12. februar 2012

    Behøver man bruge vin?
    Kan man komme noget andet i istedet?

     
  8. posted by Alex Steninge Jacobsen on 12. februar 2012

    Hej Nanna,

    Jeg tror desværre ikke, at du kommer udenom vinen hvis du skal gå efter en klassisk moussaka. Jeg har desværre ikke gode alternativer til vinen, men hvis du finder nogen, så hører jeg gerne.

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  9. posted by Hanna on 3. marts 2012

    Mmmm…denne her var bare go’! Tak for opskriften. 🙂

     
  10. posted by Alex Steninge Jacobsen on 3. marts 2012

    Hej Hanna,

    Tak for de rosende ord 😀

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  11. posted by asta on 21. maj 2012

    heej
    super opskrift
    hvis jeg gerne vil lave den med kartofler og aubergine hvor meget og skal jeg så bruge af hver

    mvh asta

     
  12. posted by Alex Steninge Jacobsen on 21. maj 2012

    Hej Asta,

    Tak for de fine ord. Hvis du vil lave en musaka med halv kartofler og halv aubergine, så ville jeg tror, at du skal skifte 1½ aubergine ud med ca. 2 store bagekartofler i tynde skiver.

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  13. posted by Birgitte Mørup on 24. maj 2013

    Mange tak for en RIGTIG mousakka opskrift! Min kæreste og jeg lavede den til punkt og prikke! Dejlig nem og god beskrivelse, af hvordan den skal laves.
    Smagen får en til, at drømme tilbage til Grækenland! Mmmmh 🙂 tak! Aldrig mere Knorr…!

     
  14. posted by Alex Steninge Jacobsen on 26. maj 2013

    Hej Birgitte,

    Det er jeg så glad for at høre. Tak for din kommentar 🙂 Jeg kan kun støtte op om din strategi 😀

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  15. posted by Marianne on 16. november 2013

    Mums det lyder bare godt! Jeg må igang med at handle ind til denne mousakka og så skal det smage i aften! God lørdag til dig.

     
  16. posted by Alex Steninge Jacobsen on 16. november 2013

    Hey Marianne,

    Tak for de fine ord og lige over

    Mvh Alex

     
  17. posted by Marianne on 19. november 2013

    Helt fantastisk moussaka! Skønne krydderier, jeg brugte rødvin og ville nok næste gang ikke tage helt så meget, da det var en meget kraftig sag jeg kom i. Men med rødvin var moussakaen også meget god! Jeg må helt klart prøve flere af dine opskrifter. Tak for dine opskrifter 🙂

     
  18. posted by Alex Steninge Jacobsen on 20. november 2013

    Og tak for dine fine kommentarer 🙂

    Mvh Alex

     
  19. posted by Bo Erichsen on 30. december 2014

    Hej Alex
    Tak for alle de gode opskrifter. Det her er nu vores favorit moussaka opskrift.
    Vh. Bo

     
  20. posted by Alex Steninge Jacobsen on 18. april 2015

    Hej Bo,

    Det er jeg super glad for at høre 🙂

    Med venlig hilsen

    Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.