Opskrift på pestobagt brosme på tomatchutney
Kan du ikke lide fisk, så er denne opskrift lige noget for dig! Selvom fisken får for meget, kan den klares med chutney. Dog,
som med meget andet fisk: Giv den 1 minut mindre end du regner med, at den skal have.
Opskriften har lidt historie. Den er hentet fra www.kvindeguiden.dk, som igen har hentet opskriften fra bogen “God fisk let at lave” – udgivet på Lindhardt og Ringhof.
Mængde
3-4 personer
Tid
45 minutter
Ingredienser
En omgang frisklavet pesto
700-800 g brosmefilet som kan erstattes af filet af lange eller lyssej
Tomatchutney
½ kg tomater
3 fed hvidløg
Saften af 1 lime
2-3 spsk olivenolie
1 spsk sukker
1 tsk salt, friskkværnet peber
Fremgangsmåde
Lav pestoen og chutney’en først. Chutney’en laves ved at skære tomaterne i 1-2 cm tykke skiver. Hvidløgene snittes fint og alle ingredienser vendes sammen i et ovnfast fad. De bages i ca. 30 minutter i ovnen. Hæld 2 gange væden ovenpå tomaterne, så smagsstofferne samles.
Imens tomaterne steges, gå fiskefileterne efter for ben. Skær dem ud i portionsstykker, så der er 4-8 stykker. Smør pesto på fiskestykkerne og læg dem på en plade med bagepapir. Bag dem i ca. 10-12 min. ved 200 grader afhængig af tykkelsen. Anret fisken oven på tomaterne.
Server med alene eller sammen med ovnstegte kartofler og evt. brød.
I stedet for at lave pestoen selv, så kan man sagtens købe et glas i suppermarkedet og bruge. Chutneyen fungerer både som sauce og tilbehør. Den kan spises varm, lun eller kold og smager godt til al slags fisk.
... har du også overvejet:
- Pastasalat med tomat pesto
Opskrift på pastasalat med tomat pesto Pas på – denne opskrift er både nem, går godt til næsten... - Hjemmelavet basilikum pesto
Opskrift på hjemmelavet pesto lavet på basilikum Pesto findes i mange afskygninger. Den mest kendte (og bedst smagende,...

