Ris a’la mande

Print denne opskrift
ris-a’la-mande

Lige så traditionel som juletræet er denne dessert. Den smager så godt, at man kommer til at spise mindre and (?) for at lave plads til Ris a’la mande’n. Denne ret er også en af de ting, som udlændige tager med hjem for at gøre en del af deres egne traditioner.

Denne specifikke opskrift er meget nem at lave, da jeg garanterer, at risengrøden ikke brænder på. Til gengæld er den svær at smage til, da den ikke indeholder syre. Den er for det meste sød og fed. Det er derfor nemmest at smage den til sammen med den lige så traditionelle kirsebær sauce.

Tid

½ time + 4 timers venten

Mængde

4 store portioner eller 6 minde portioner

Ingredienser

90 g grødris
3/4 L sødmælk
1 vaniljestang
1 knsp salt
3 spsk rørsukker
1½ tsk mandelessens
40 g mandler
3 dl piskefløde

Fremgangsmåde

Tag en mellemstor gryde og hæl mælk, salt og ris op i denne. Flæk vaniljestangen på tværs og fjern kernerne. Kom begge dele i gryden. Gør klar til at tage den varme gryde af blusset f.eks. med et låg, et par elastikker til at holde det på plads og 2 aviser til at pakke gryden ind.

Varm risengrøden op under omrøring. Lad massen koge i 2-3 minutter og tag den af. Put låget på gryden og skynd dig at pakke den ind. Stil den derefter ind i sengen og vikl dine dyner om gryden. Lad massen stå i 4 timer. Hvis du gør det ca. 4 timer inden du skal sove, så vil du kunne gå i seng med opvarmede dyner.

Lad risengrøden afkøle. Smut og hak mandlerne. Tilsæt sukkeret og mandelessensen til den “klistrede” grød og vend det rundt. Pisk piskefløden stiv. Vend 1/3 af piskefløden forsigtigt i grøden. Når det er en jævn masse, så vender du den sidste 2/3 forsigtig i til en ensartet masse.

Risengrøden serveres med lun kirsebærsovs.

... har du også overvejet:

  1. Mias fastelavnsboller
    Fastelavnsbollerne er ikke som bagerens wienerbrødsdej med en klat syltetøj. Disse er fra min kones søster og er...

  2. Små æbletærter
    De små æbletærter er gode til at portionsanrette, og giver dermed en større oplevelse hos gæsten. Den bliver...

Om forfatteren

admin Alex Steninge Jacobsens erfaring stammer fra 15 år som amatørkok, herunder deltagelse i utallige kurser. Hans "signature" køkken er det mexikanske, omend hans favoritspise er italiensk. Privat arbejder Alex med IT.