Vietnamesiske friske forårsruller

Print denne opskrift
Opskrift på hjemmelavede vietnamesiske friske forårsruller Vi kender alle vietnamesiske forårsruller som de små, brune friturepinde fra den gyldne brønd (som smager fantastisk, når man laver dem selv...

Opskrift på hjemmelavede vietnamesiske friske forårsruller

Vi kender alle vietnamesiske forårsruller som de små, brune friturepinde fra den gyldne brønd (som smager fantastisk, når man laver dem selv – stay tuned).

Originale vietnamesiske forårsruller er dog med friske ingredienser. De smager endnu bedre end de friturestegte og kan være et helt måltid alene, da de ikke er fede; især når de er hjemmelavet.

Tid

20 min

Mængde

1 person

Ingredienser

Per forårsrulle:
1 stk rispapir
2 ukogte tigerrejer
1 lille salatblad
1 lille håndfuld risnudler (vermicelli)
5 – 6 mynte blade (Arabisk)
en lille smule frisk koriander
4 – 5 fintsnittet gulerødder
6 – 8 bønnespirer

Fremgangsmåde

Kog tigerrejerne et par minutter til de bliver røde. Tag dem op, lad dem afkøle, fjern skallen, halvér rejerne og fjern pølsestrengen i ryggen.

Overhæld vermicelli med kogende vand og lad det stå i ca. 10 minutter.

I et lille fad eller en dyb tallerken hældes lidt varmt vand. Put det tørre rispapir i vandet i nogle minutter indtil det bliver blødt. Put det på en tallerken på kom fyldet i: De fire halverede rejer nedad først, dernæst krydderurter, grøntsager, lidt vermicelli og sluttelig salat. Gå efter “hellere små og flere end store og få”. Saml forårsrullen som vist på tegningen nedenfor.

Lad forårsrullen hvile på en fugtig klud og overdækket i køleskabet i minimum en time. Server med Nouc Cham (dipping sauce).

Hvordan samler man en forårsrulle?


Start med at placere en lille pose med fyld ca. 1/3 nede af rispapiret. Bug først toppen (A) ned over fyldet. Buk dernæst den ene side (B) over fyldet og slut af med at bukke den anden side (C) over fyldet. Sørg for at holde forårsrullen meget stram. Rul forårsrullen sammen.
forårsrulle hjælpe tegning

... har du også overvejet:

  1. Nuoc Cham (vietnamesisk dipping sauce)
    Opskrift på vietnamesisk sur sød dipping sauce/sovs, Nuoc Cham, til forårsruller Denne dejlige dipping sauce bliver brugt primært...

avatar

Om Alex Steninge Jacobsen

Alex Steninge Jacobsens erfaring stammer fra 15 år som amatørkok, herunder deltagelse i utallige kurser. Hans "signature" køkken er det mexikanske, omend hans favoritspise er italiensk. Privat arbejder Alex med IT. (Læs mere).