Original opskrift på hjemmelavet Caesar salad med kylling

2011-11-19

No more images found for this recipe!

  • Servings: 4 personer
  • Cook Time: 60m

Jeg er amatørkok på 16. år..

More From This Chef »
Average Member Rating

forkforkforkforkfork (0 / 5)

0 5 0
Rate this recipe

fork fork fork fork fork

0 People rated this recipe

Related Recipes:
  • Thanksgiving bread rolls

  • Apple pie (æbletærte american style)

  • Green Bean Casserole

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Opskrift på Cajun rice; tilbehør til Cajun mad

Der er vist lidt tvivl om, hvor den helt originale Caesar Salad opskrift stammer fra. I følge det vigtige, omend populistiske encyclopedia, Wikipedia, så er det Cardini, som laver retten ved den traditionelle amerikanske fest 4th of July 1924. Jeg har også hørt, at retten stammer fra det flotte Caesar’s Palace i Las Vegas.

Uanset originalitet, så smager Caesar Salad fantastisk. Vi serverer den ofte enten som aftensmad eller som en forret inden hovedretten. Alle ingredienserne er hjemmelavet. Til Caesar Salat skal man bruge romaine salat. Andre salater vil ikke virke grundet oplevelsen af det sprøde salat og smagen. Andre salaten begynder for hurtigt at nedbrydes og blive slatten, når syren (dressingen) blandes i salaten.

Ingredienser


1 portion caesar salad dressing
1 omgang brødcroutoner
2 hoveder romaine salat (store)
150 g parmesan
Evt. 4 kyllingebryster

Method

Step 1

Start med at lave croutonerne, som på linket. Imens de er i ovnen laves dressingen som på linket. Croutonerne tages ud af ovnen og køles af. Salaten skylles og skæres på tværs i nogle gode store stykker.

Step 2

Kyllingebrystet steges på en pande i 3 - 3½ minut på hver side, saltes og pakkes ind i staniol (husk, at den 'blanke' side skal vende ind af) og dernæst et par viskestykker. Kyllingebrystet hviler i 10 minutter, så varmen kan fordele sig og tilbereder resten af brystet færdigt så det bevarer saften og smagen uden at blive tør.

Step 3

Man kan vælge flere tilgange til parmesanen til Caesar Salat. De to, som jeg bruger mest er 1) at rive osten på den fine side og vende det i salaten og 2) at bruge en kartoffelskræller og 'skære' aflange flager af ost, som fordeles ovenpå, når dressingen er fordelt på salaten.

Step 4

Dressingen blandes salaten. Hvis du benytter metoden med fint revet ost, så blandes osten også heri. Jeg blander altid salaten og dressingen i en stor skål, som er for stor til salaten og som salaten ikke skal serveres i, da det kan blive lidt beskidt.

Step 5

Placér nu salaten i den skål, som du vil servere den i. Bruger du metoden med parmesan flager, så drysses de over. Drys nu også croutonerne og salaten. Servér straks med kyllingebrysterne skåret på skrå.

Ingredients: , ,

Comments (5)

  1. posted by Toke on 7. september 2012

    Fantastisk opskrift.
    Vi fik Caesar salad på Scandic hotel da vi var i Luleå og jeg fik lyst til det lave det selv da vi kom hjem. Jeg har lige lavet retten efter din opskrift, den smagte vidunderligt og fruen syntes det samme. Jeg havde dog ikke ansjoser til dressingen, men det vil jeg prøve næste gang. Mange tak, hilsen Toke.

     
  2. posted by Alex Steninge Jacobsen on 8. september 2012

    Hej Toke,

    Det lyder fantastisk. Hvis du ikke har ansjoser, så er det ok. De giver en rund, krydret, saltet smag til dressingen. Du kan blot salte dressingen lidt mere hvis du mangler, men jeg synes absolut, at du skal prøve at finde ansjoser.

    Tak for de gode ord.

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  3. posted by Luise on 13. september 2012

    Hej Alex
    Jeg vil gerne lave Caesar salat til gæster og din opskrift ser spændende ud. Jeg mangler dog fremgangsmåde til dressingen ( som jo er vigtig i en god Caesar salat:)
    Skal jeg blende det hele eller…?
    På forhånd tak!
    Mvh Luise

     
  4. posted by Alex Steninge Jacobsen on 13. september 2012

    Hej Luise,

    Det kan jeg da godt forstå, at du mangler. Jeg ved ikke helt, hvad der er gået galt. Caesar salad dressingen er basal set en mayonnaise, så du skal blande alle ingredienserne på nær olien. Olien hældes i en meget tynd stråle imens du pisker. I starten skal du komme meget lidt i. Mod slutningen kan du sagtens komme mere i.

    Jeg genopretter opskriften og beklager, at den ikke er fuldendt.

    Med venlig hilsen

    Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.