Vinter salat med rosenkål (rosenkål retter)

2010-10-30
  • Portioner: 4 personer
  • Tilberedningstid: 30m

Jeg er amatørkok på 16. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(2 / 5)

2 5 1
Bedøm denne opskrift

1 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Salat med bøf og ostebrød

  • Dildolie

  • Teriyaki laks med sesamris

  • Teriyaki sauce (alternativt Unagi sauce)

  • Fennikel salat med fennikelfrø, appelsin og croutoner

Når efteråret og vinteren kommer, så kan det være svært at få friske, flotte grøntsager. Til gengæld kommer både rodfrugterne og kålene frem. Kål er især i det danske køkken kendt som tilbehør til kogemad, f.eks. medister og brunkål eller stuvet hvidkål.

Derfor er navnet opfundet: Vinter salat med rosenkål. Det er en af de retter med rosenkål, som alle kan lide. Den smager ikke af typisk langtids kogt rosenkål, men er frisk og en god vitaminindsprøjtning.

Denne opskrift er en frisk salat, som dog primært baserer sig på kål. Den går godt til koteletter, medister eller røde bøffer.

Ingredienser


40 rosenkål
5 – 7 stilke med bredbladet persille (ca. en håndfuld)
½ – 1 dl olivenolie
1 – 2 spsk hvidvinseddike
½ – 1 spsk akaciehonnig
salt, peber
1 tsk meget finthakket ingefær
2 tsk sesamfrø (helst blandet lyse og mørke for spillet i farverne)

Metode

Trin1

Skær det nederste af stokken af rosenkålen. Fjern og kasser de yderste dækblade. Dernæst pilles bladene af og placeres en efter en i en skål. Dette tager 90% af tiden. Knip persille bladene fra stilken og skyl dem. Hæld persille og ingefær i salatskålen.

Trin2

Ryst olie, salt, peber, honning og eddike til en dressing. Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys sesamfrøene over salaten og vend rundt igen. Server salaten.

Trin3

Til forskel fra andre salater, kan vintersalaten faktisk tåle at stå lidt før den serveres. Rosenkåls-bladene nedbrydes ikke nær så hurtig som almindelig salat af syren.

Kommentarer (4)

  1. skrevet af Mette R ON 7. november 2010

    Hej,

    Jeg har afprøvet rosenkålssalaten, men havde dog ingen sesamfrø. Det blev til saltede mandler – ummm smagte virkelig dejligt! 🙂

     
  2. skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 7. november 2010

    Mhm – det lyder godt. Det vil jeg selv prøve næste gang 😉 Tak for tippet.

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  3. skrevet af Mona Filtenborg Buhl ON 7. januar 2014

    Hej Alex..
    Jeg skal holde en større fest her i foråret, og er ude i, at finde nogle gode lækre tilbehør til stege. Jeg har før smagt rosenkåls salat. Der var der så valnødder og små stykker tørret abrikos i.. og en let sødlig dressing på. Det var super godt. Spørger lige, om det er muligt, at ordne rosenkålene (pille alle bladene af), og opbevare dem i en pose til dagen efter..?? Så de ikke bliver slatne.
    De bedste hilsener
    Mona.

     
  4. skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 30. januar 2014

    Hej Mona,

    De kan sagtens holde sig hvis du plukker dem dagen inden. Kål har en tendens til at holde sig ret lang tid.

    Mvh Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *