Tranebærsauce (cranberry sauce) opskrift

2012-09-23
  • Portioner: 4 personer
  • Tilberedningstid: 20m

Tranebær kompot, amerikansk cranberry sauce eller tranebær sauce: I virkeligheden er tranebærsauce ikke en decideret sauce, men mere en tranebær kompot eller syltetøj. Saucen referer selvfølgelig til tilbehøret til det amerikanske traditionelle festmåltid, Thanksgiving Dinner.

Jeg har tidligere været i tvivl om, hvad det blev brugt til, da man også havde gravy som tilbehør. To saucer? Det er dog mere tydeligt, når man oversætter Cranberry Sauce med tranebærkompot. På samme måde som syltetøj bruges til gammeldags steg eller tyttebærsyltetøj til svenske kötbullar.

Ingredienser


200 g friske tranebær
½ dl ahornssirup
3/4 dl vand
125 g brun farin
skal af én appelsin
[ad name=”StjerneskudPostcontentLarge_19092010″]

Metode

Trin1

Saml alle ingredienserne i en gryde og kog blandingen indtil bærerne er bristet. De amerikanske, som man kan købe midt/slut November omkring Thanksgiving er ofte ikke alle lige modne. Derfor skal du med en ske eller gaffel hjælpe de sidste bær med at springe. Pas på: Der kan sprøjte meget varm sukkervand op på dig. Jeg foretrækker at alle tranebærerne springes, da de er ret syrlige. Derfor skal alle tranebærerne springes så sukkerlagen kan trække ind i dem.

Trin2

Afkøl og server til en traditionel amerikansk Thanksgiving Dinner - eller til alle andre situationer, som kræver syltetøj som tilbehør. Tranebærsaucen har en god balance mellem det syrlige, det søde og det bitre fra appelsinskallen.

Ingredienser: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 27. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(3 / 5)

3 5 5
Bedøm denne opskrift

5 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Thanksgiving bread rolls

  • Apple pie (æbletærte american style)

  • Green Bean Casserole

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Opskrift på Cajun rice; tilbehør til Cajun mad