Green Bean Casserole
2016-11-27- Cuisine: Amerikansk
- Course: Hovedret
- Skill Level: Let
-
Add to favorites
- Servings: 12
- Ready In: 60m
Average Member Rating
(5 / 5)
2 People rated this recipe
Related Recipes:
Green Bean Casserole (eller bønnekasserolle) opskrift
Green Bean Casserole er endnu en af de ting, som vi traditionelt spiser hjemme til Thanksgiving middagen. Der er mange dejlige ting på et Thanksgiving bord. Denne Green Bean Casserole ret plejer at være den som altid er spist op. Det er en favorit hos alle. Den bløde opbagte sovs får lidt syrlighed fra den røde peber og noget styrke fra cayennepeber. Det står godt til de resterende retter.
Opskriften Green Bean Casserole burde direkte oversat hedde Grøn bønne kasserole. Green Bean er haricot verts på dansk. Derfor bør den hedde Haricot verts kasserole. Jeg synes personligt bønnekasserole er bedre.
Retten kan du lave om morgen eller dagen i forvejen. Hæld det op i fadet men undgå at putte panko ovenpå. Lige inden du sætter den i ovnen hældes panko over.
Ingredients
- 1 kg haricot verts
- 4 fed hvidløg
- 200 g champignon
- 70 g bacon (4 - 5 skiver)
- 1 rød peber
- 1 stort løg
- 1½ dl fløde
- 3 dl sødmælk
- 60 g smør
- 60 g hvedemel
- 50 g hvid cheddar
- 0,25 - ½ tsk cayennepeber
- 1 tsk salt
- peber
- knivspids muskatnød
- 2 dl panko
Method
Step 1
Hak løg og hvidløg fint. Steg dem bløde på en pande med lidt olie
Step 2
Hak den røde peber fint. Steg det blødt på en pande med lidt olie
Step 3
Skær bacon i mindre stykker. Steg det gyldent
Step 4
Hak champignon fint. Brug fedtet fra baconen til at stege champignon i. Væden skal væk
Step 5
Lav en opbagning af smør, mel, mælk og fløde. Smørret smeltes og melet hældes i. Fløde og mælk hældes i lidt af gangen under kraftig oprøring. Når den hvide sauce begynder af tykne hældes lidt mere mælk i. Slutproduktet skal være rimelig tykt. Smag til med salt, peber, muskatnød og cayennepeber. Det skal helst ikke brænde, men have en svag chili "efterbrænder".
Step 6
Hæld ost, løg, hvidløg, rød peber, bacon og champignon i saucen.
Step 7
Skær enderne af bønnerne og halver dem. Blancher de halverede bønner i kogende vand i 2 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af. Bland bønnerne i saucen.
Step 8
Put blandingen i et mindre fad og drys panko over.
Step 9
Varm i ovnen på 200 grader i ca. 35 minutter eller til pankoen begynder at blive gyldenbrun på toppen.
posted by Vibeke Christensen on 19. november 2018
Hvor mange personer er retten til
posted by Alex Steninge Jacobsen on 19. november 2018
Hej Vibeke. Tak for din kommentar. Jeg har opdateret opskriften med 12 kuverter. Den går til et kvadratisk fad på ca. 25 x 25 cm. Jeg laver det til 20 personer, men der er også mange forskellige typer af tilbehør til. Jeg håber, at det hjælper. Mvh Alex