Æbleflæsk opskrift med bacon/flæsk og med løg lavet i ovn

2010-11-20
  • Portioner: 4 personer
  • Forberedelsestid: 24:00 t
  • Tilberedningstid: 40m

Dansk mad er generelt undervurderet – her taler jeg traditionelt dansk mad med prædikatet “sovs og kartofler”. Den indeholder bare meget mere.

Især med de seneste begivenheder – NOMA vinder prisen som verdens bedste restaurant 2010 og Rasmus Kofoed som bliver verdens bedste kok 2011 – viser kvaliteten. Udvalget, tilberedningsmetoderne med mere er ikke så rig som det franske køkken, men det betyder ikke at de enkelte retter er mindre værd.

Æbleflæsk er klassisk, gammeldags dansk, hvor kombinationen af æblet syre og sødme står godt imod flæskens fedme og salt. Opskriften er med letsaltet flæsk, som står natten over, men kan i princippet lige så godt være med bacon. Her skal man dog ikke salte kødet. Opskriften på æbleflæsk med løg indgår løg som et naturligt element. Jeg har først benyttet enebær de senere år, men det giver den bitre smag, så cirklen af grundsmage er sluttet.

Ingredienser


700 – 800 g flæsk
5 – 6 tsk groft salt
4 store løg
7 æbler
3 enebær
7 stilke timian
rugbrød
[ad#StjerneskudPostcontentLarge_19092010]

Metode

Trin1

Start dagen inden I skal have æbleflæsk. I et fad eller en skål skal flæsket ligges i lag for at blive saltet. Start med at salte en lille mængde flæsk på den ene side. Mængden skal svare til, at du kan dække bunden. Læg flæsket i bunden med saltsiden ned. Drys derefter lidt salt ovenpå. Endnu et lag - denne gang usaltet flæsk - ligges ovenpå og salt dryses. Sådan bliver du ved indtil der ikke er mere flæsk. Slut af med at drysse salt. Således bliver begge sider flæsk saltet selvom du kun har drysset den ene side. Dæk skålen eller fadet til med vita wrap og sæt den i køleskabet til næste dag.

Trin2

Halvér løgene og snit løget på den lange led, så løgstykker bliver lige lange. Svits løgene langsomt på en pande i 45 - 60 minutter. Start med mellemhøj - høj varme og skru ned hen ad vejen når løgets sukker begynder at trække ud og løgene begynder at brune.

Trin3

Flæsken laves i ovn. Placer flæsket fladt på en rist over en bradepande og sæt det i ovnen ved 200 varmluft i ca. 35 minutter eller indtil flæsken har den sprødhed, som du synes. Vend flæsken efter ca. 2/3 af tiden er gået. Udfordringen med flæsk er, at når det ser "korrekt" ud i ovnen, så vil det efter at have hvilet lidt, ofte have fået 2 minutter for meget. Tag derfor flæsken ud "2 minutter for tidlig".

Trin4

Befri timian fra kvistene og stamp krydderierne i en morter til det bliver en ensartet masse. Vask æblerne og skær dem i 8 både. Brug lidt fedtet fra flæsket og varm krydderne. Tilsæt æblerne når krydderiernes aroma begynder at komme frem. Steg æblerne indtil de begynder at falde sammen. Tilsæt dernæst løget og bland det.

Trin5

Server straks: Æble/løg blanding som bund og flæsket ovenpå. Tilbehør er frisk, luftig, groft rugbrød med smør.

Ingredienser: , , , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 27. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(2.5 / 5)

2.5 5 4
Bedøm denne opskrift

4 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Salat med bøf og ostebrød

  • Ærtesuppe med bacon, mandel og croutoner af rugbrød

  • Dildolie

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Hjemmelavede rødbeder (syltede)