Den hemmelige, hjemmelavede kødsovs til spaghetti

2011-01-30
  • Portioner: 4 - 6 personer
  • Tilberedningstid: 60m

Denne opskrift er i kategorien sovs, og ikke sauce. Den kendes som pasta kødsovs eller spaghetti kødsovs. Den specifikke hjemmelavede opskrift er berømt i vennekredsen. Mange har fået den som børn, taget den med hjem og integreret i deres egen husholdning. “Respææækt” til ophavsmanden Paul Thoft Steninge (som også har givet os klassikeren Morfars karryret)

Opskriften er klassificeret “burn before reading”, så pas på…

Ingredienser


500 g hakket oksekød
1 fed hvidløg
1 stort løg
1 oksebouillon terning
3 spsk ketjap manis
1 stor dåse tomatpure (135 g)
2 dl vand
1 – 2 spsk karry
1 spsk rørsukker
1 knsp cayenne peber
2 tsk salt
2 dl fløde
[ad#StjerneskudPostcontentLarge_19092010]

Metode

Trin1

Svits kødet i en gryde til det bliver gyldent og fjern det. Put løg og hvidløg i en blender og purer det. Steg det mørt i samme gryde med lidt fedtstof. Skub løgene til side og tilsæt tomatpure. Brænd tomatpuren ad, så tomatsmagen bliver mere rund. Skub løgene og puren til side og tilsæt lidt fedtstof i den ene halvdel af gryden. Brænd karryen af (den må godt sidde lidt fast). Tilsæt resten af ingredienserne og lad retten simre i minimum 30 minutter.

Trin2

Server med spaghetti, revet parmesan og sauce Heinz.

Kommentarer (2)

  1. skrevet af Knud Jørgen Jakobsen ON 22. juli 2015

    I ingredienslisten er anført chili. I hovedlisten og vejledningen er det slet ikke nævnt.
    Hvot meget chili skal bruges og hvordan tilsættes det?

    Venter på svar. Opskriften på sovsen er meget meget fin.

     
  2. skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 4. august 2015

    Hey Knud Jørgen,

    Tilsæt den sammen med resten af ingredienserne i slutningen af trin 1.

    Tak for din kommentar

    Med venlig hilsen

    Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 27. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(3.3 / 5)

3.3 5 9
Bedøm denne opskrift

9 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Salat med bøf og ostebrød

  • Ærtesuppe med bacon, mandel og croutoner af rugbrød

  • Dildolie

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Hjemmelavede rødbeder (syltede)