Opskrift på makaroni og cheese – amerikansk macaroni and cheese
2011-12-12- Cuisine: Amerikansk
- Course: Hovedret
- Skill Level: Let
-
Add to favorites
- Servings: 4 personer
- Cook Time: 30m
Average Member Rating
(3.7 / 5)
34 People rated this recipe
Related Recipes:
Den amerikanske ret og opskrift “macaroni and cheese” er nok lige så populær og også traditionel som Thanksgiving Turkey; faktisk bliver det nogen gange endda brugt som tilbehør.
Opskriften består i sin enkelthed af makaroni og ost. Faktisk makaroni med ost – en bestemt ost – den røde cheddar. Der findes utrolig mange opskrifter og jeg har prøvet mange af igennem de 4 år, som jeg har boet i USA. Jeg mener, at denne er den bedste.
Ingredienser
500 g suppehorn/makaroni
125 g smør
400 g cheddar ost
150 g anden ost, f.eks. emmentaler, mozzarella eller brie
50 g parmesan
1½ dl creme fraiche
5 dl mælk
2 spsk mel
2 tsk colemans sennepspulver
2 tsk salt
½ tsk peber
1 tsk chili
muskatnød
Method
Step 1
Sæt vand over til at koge suppehorn. Svits smørret i en stor gryde og tilsæt sennepspulver og lad det bruse kort af.
Step 2
Tilsæt mel og lav en opbagning. Tilsæt mælk, lidt af gangen, så massen bliver jævn og tyknet.
Step 3
Riv ostene og tilsæt dem mælkemassen sammen med creme fraichen. Varm kort og under MEGET svag varme massen indtil den bliver ensartet. Tilsæt salt, peber, chili og muskatnød.
Step 4
Kog suppehorn efter anvisninger, omend giv dem ½ - 1 minut mindre. Put suppehorn i et dørslag, men lad lidt vand hænge ved. Put suppehorn tilbage i gryden og hæld ostesaucen over.
Step 5
Server med ketchup og evt. bacontern.
posted by Newyorkerbyheart on 13. december 2011
Mac ‘n cheese er den ultimative comfort food for mig – jeg ELSKER det 😀
Mange hilsner
Birthe
posted by Allan Boisen on 3. september 2012
hvor i opskriften ska man komme cream fraisen i ??
posted by Alex Steninge Jacobsen on 4. september 2012
Hej Allan,
Det er hermed opdateret
Med venlig hilsen
Alex
posted by Malene on 26. september 2013
Hej
Faldt lige over din opskrift, da jeg havde sådan lyst til at prøve at lave macaroni and cheese, hvilket jeg nemlig aldrig havde prøvet før.
Den er super nem og lave, og det smagte godt. Lige som jeg havde regnet med, at det ville.
Som den “anden ost” valgte jeg mozzarella, og så puttede jeg også stegte bacon og skinke tern i retten. – Lækkert.
Mvh. Malene
posted by bjarne on 11. januar 2014
Hej hej hvor meget macaroni skal der i
posted by Alex Steninge Jacobsen on 30. januar 2014
Hej Bjarne,
Godt set. Det ved jeg ikke, hvorfor jeg ikke selv har set. Jeg bruger 500 g og har opdateret opskriften med det.
Med venlig hilsen
Alex
posted by Benedicte on 12. oktober 2014
Hej
Jeg har ikke prøvet opskriften, men i de efterhånden mange skønlitterære amerikanske bøger, jeg har læst gennem årene, er denne ret nævt jævnligt. I din opskrift bliver retten ikke gratineret, men de andre opskrifter, jeg har læst, bliver retten gratineret. Er det en forglemmelse, eller er det din erfaring, at den ikke skal gratineret?
Mh. Benedicte
posted by Alex Steninge Jacobsen on 18. oktober 2014
Hej Benedicte,
Jeg har den samme oplevelse som dig: Jeg kunne næsten også kun finde opskrifter, som skulle gratineres i ovnen. Fra mine ophold i USA kender jeg dog kun “gryde” versionen. Efter at have prøvet mange opskrifter og hugget lidt omkring, kom denne frem. Jeg er selv glad for den 🙂 Held og lykke
Undskyld det sene svar
Med venlig hilsen
Alex
posted by Yuki on 21. april 2018
Hey, min datter og jeg har netop prøvet din opskrift. Vi har mad til hele weekenden, det smager oz godt som morgenmad. Jeg brugte et stykke mellemlagret mammen ost, engelsk cheddar, en rest revet pizzaost og en kraftig parmesan. Vi kom bacon i og gratinerede den i 20 min med hjemmerevet raps, et drys parmesan og sprayet med smør.
Det er den bedste mac’n cheese vi har lavet, selv min mand kan li den.
posted by Alex Steninge Jacobsen on 21. april 2018
Hejsa,
Det var da mega sødt skrevet! 1000 tak.
Mvh Alex
posted by Ania on 2. oktober 2019
Hej,
Kan kun sige, at din opskrift har ramt lige i skabet. Jeg har den mest kræsne teenager og har prøvet flere mac and cheese opskrifter, men den her er bare super. Jeg har dog valgt at tilsætte stødt chilli frem for chilliflager (af hensyn til teenageren), ligesom jeg har tilføjet bacontern, og det smager fantastisk, særligt på anden dagen.
Hilsen
Ania
posted by Alex Steninge Jacobsen on 2. oktober 2019
Tak for det Ania. Det varmer 😉