Hjemmelavede melboller til suppe

2009-11-04
  • Portioner: Til 4 omgange suppe
  • Tilberedningstid: 1:30 t

Hjemmelavet suppe er fantastisk, men hvad som slår det, er, hjemmelavet suppe med hjemmelavet kød og melboller. Melboller er svære at lave, så køb rigelig med ingredienser ind for at kunne lave flere omgange, da det vil gå galt.

Opskriften er hentet fra www.gamledanskeopskrifter.dk som indeholder flere gode opskrifter fra det traditionelle danske køkken. Vi har også testet flere andre melbolle-opskrifter, men de har været for linde til at kunne lave til boller. Denne har vist sig at være den bedste omend der er tilsat 1 mindre æg end original opskriften.

Bollerne kan sagtens fryses ned og opvarmes i en suppe.

Ingredienser


75 g smør
2 dl vand
125 g hvedemel
½ tsk salt
2 æg
[ad#StjerneskudPostcontentLarge_19092010]

Metode

Trin1

I virkeligheden laves en opbagning. Smør og vand bringes i kog i en gryde, melet hældes hurtigt i, og der piskes kraftigt til dejen er glat og gennemkogt. Saltet piskes i og gryden tages af varmen.

Trin2

Dejen afkøles i ca. 2 minutter mens det piskes. Æggene røres derefter i ét ad gangen. Dejen piskes godt sammen for hvert æg der kommes i, så den bliver pæn glat. Dette kan med fordel gøres i en røremaskine, da dejen efter at komme fra gryden er meget fast.

Trin3

Den færdige bolledej fyldes i en bollesprøjte og afskæres i boller over en bred gryde med kogende vand tilsat 1 tsk. salt pr. liter. Varmen dæmpes, så vandet holdes lige under kogepunktet. Bollerne må kun ligge i et lag. Nar bollerne er steget op til overfladen, gives de 3 korte opkog, mens de tvinges ned under overfladen f.eks. ved hjælp af en hulske. Tilsæt lidt koldt vand mellem hvert opkog.

Trin4

Når bollerne føles faste, tages de op med hulskeen i en skål koldt vand et øjeblik, tages op og lægges til afdrypning f. eks. i en sigte eller på en tallerken lagt omvendt på et fad eller i en skål. Kniven, der bruges til afskæring af bollerne, dyppes ligeledes i det varme vand. Det er praktisk at skylle bollesprøjten/sprøjteposen med koldt vand inden bolledejen fyldes i. Det letter rengøringen.

Trin5

Bollerne kan koges direkte på suppen, men det gør suppen temmelig uklar. Bollerne varmes forsigtigt i den varme suppe, når denne er kogt op lige inden serveringen. Der slukkes, så snart suppen perler i kanten igen.

Ingredienser: , ,

Kommentarer (4)

  1. skrevet af Bettina Laursen ON 22. december 2013

    Hejsa
    hos os er det en fast tradition med hjemmelavet suppe, kød/melboller,
    den 24 december før and m.m. endelig har jeg fundet en opskrift der er “næsten” lige så god som min farmors. Hun kunne ikke give hendes opskrifter videre for alt var på slum.
    så mange tak for det, nu får jeg 10 mindre grå hår denne jul. 🙂
    Mvh Bettina

     
  2. skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 30. januar 2014

    Hej Bettina,

    Det er jeg meget glad for at høre

    Med venlig hilsen

    Alex

     
  3. skrevet af Flemming ON 5. marts 2017

    Hej. Får 32 gæster til gammeldags klar suppe (okse/høne) med kød- og melboller. Er din opskrift på melboller beregnet til 4 personer og skal blot ganges med 8 for at passe?

     
  4. skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 29. april 2017

    Hej Flemming. Jeg beklager, at jeg først har set din besked nu. Jeg vil tro, at der er melboller til ca. 8 personer alt efter størrelsen af din portioner. Mvh Alex

     

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 27. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(4.2 / 5)

4.2 5 6
Bedøm denne opskrift

6 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Salat med bøf og ostebrød

  • Ærtesuppe med bacon, mandel og croutoner af rugbrød

  • Dildolie

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Hjemmelavede rødbeder (syltede)