Spaghetti Carbonara opskrift – italiensk opskrift på pasta med bacon og fløde
2010-07-07- Køkken: Italiensk
- Retter: Forret, Hovedret
- Sværhedsgrad: Middel
- Add to favorites
- Portioner: 6 personer som primi (første hovedret) eller 3 personer som dansk hovedret
- Tilberedningstid: 20m
En af de nemmeste, men alligevel bedste, pastaretter, jeg kender. Cabonara er en af de nemme og hurtige italienske retter. Pasta opskriften er i sin enkelthed fløde, smør, bacon, hvidløg, pasta.
Simplicitet er nogle gange det sværeste at mestre. Carbonara finder du en mange afskygninger, især med mange forskellige ingredienser som forårsløg og asparges. Dog er nedenstående den “rigtige” omend der er diskussioner om hvorvidt carbonara skal indeholde skinke eller bacon. Valget er dit; mit faldt på bacon.
Ingredienser
2 fed hvidløg
2 dl madlavningsfløde
1 pakke bacon
1 glas hvidvin
3-4 æggeblommer
50 – 75 g parmesan
spaghetti (tørret) til 3 personer
Metode
Trin1
Skær hvidløget i fine skiver og hak tilsvarende baconen i mindre stykker. I en lille gryde smeltes en spiseske smør. Tilsæt hvidløget og lad det varme under svag varme i et par minutter. Put baconen i og brun det ved svag varme. Varm imens vandet til pastaen.
Trin2
Når baconen er ved at være brun, puttes spaghettien i det kogende vand og hvidvinen tilsættes gryden med bacon. Når hvidvinen er dampet ind tilsættes fløden.
Trin3
Lad retten samle sig. Ca. 2 minutter før spaghettien er færdig tages gryden af varmen. Vent 30-45 sekunder og tilsæt æggeblommerne forsigtigt under kraftig omrøring, så de ikke skiller. Tilsæt dernæst osten og bland det hele rundt til en tyk carbonara sauce. Smag til med salt og hvid peber.
Trin4
Sigt vandet fra spaghettien, men lad lidt blive på spaghetti. Saml spaghetti og sauce og server straks med brød og et dejlig køligt glas hvidvin. Hvis du portionsanretter spaghettien så sørg for at tilbyde gæsterne, at du kværner frisk peber og river frisk parmesan over retten ved bordet. "Looks like a million dollars, but..."
Opskrift kommentarer
Kommentarer (2)
Skriv et svar
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse
(5 / 5)
1 folk bedømte denne opskrift
skrevet af Toke ON 13. september 2012
Endnu en fantastisk opskrift.
Jeg har lavet den her til aften, den smagte dejligt, jeg valgte også bacon-versionen.
Jeg skal arbejde lidt med konsistensen (min ligner ikke helt billedet).
Jeg kan varmt anbefale denne opskrift til alle, meget undervurderet.
Mange tak.
skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 13. september 2012
Hejsa Toke,
1000 tak for de rosende ord. Jeg er meget glad for at du synes, at det smagte godt.
Med venlig hilsen
Alex