Opskrift på kvædemarmelade – hjemmelavet kvæde marmelade
2009-11-12- Køkken: Dansk
- Retter: Tilbehør
- Sværhedsgrad: Let
- Add to favorites
- Portioner: 0,75 L marmelade
- Tilberedningstid: 1:30 t
Kvædemarmelade er en sød men også rund orange lignende marmelade, som er lavet på kvæder. Marmeladen fungerer perfekt til madretter, f.eks. forretter eller hovedretter. Den søde, syrlige marmelade står godt som modspil til ost eller federe mad som foie gras. Den bruges bl.a. til foie gras terrine [XXX]. Man kan evt. læse lidt mere om kvæder på wikipedia.
Ingredienser
1,25 kg kvæder
750 – 1000 g sukker
½ L vand
1 citron
1 stang vanilje
Metode
Trin1
Skyl og rens kvæderne. Damp med i en gryde i 20 minutter. Pil skallen af, hak den og gem stykkerne. Skær kødet fri af kernen og kasser kernen. Kødstykkerne skal ikke være større end 5 x 5 cm. Kødet, den hakkede skal, de flækkede og skrabede vaniljestænger, 75% af sukkeret og vand puttes i en gryde. Massen røres under svag opvarmning til sukkeret er opløst. Tilsæt citronsaft og citronkød i blandingen.
Trin2
Blandingen koger under låg og med svag varme. Marmeladen skal koge i omkring 45 minutter indtil den skifter farve til en flot orange farve. Smag marmeladen til med resten af sukkeret. Der er nok stivelse i kvæderne til, at der ikke skal bruges ekstra. Tag marmeladen af varmen, når du synes, den har fået en god konsistens. Marmeladen bliver mere tykflydende når den afkøler, så tag evt. små stikprøver på en teske og stil i køleskabet i kort tid.
Trin3
Inden marmeladen puttes i et atamon skyllet glas, fjernes vaniljestængerne. Hvis skrællerne er for store eller du vil have en fin marmelade, så kør massen igennem en foodprocessor eller i en blender. Hvis du ønsker, at den skal holde lidt længere tid, så tilsæt atamon efter anvisningerne på flasken.
Trin4
Kvædemarmeladen er fantastisk sammen med lidt federe retter, f.eks. terrine eller ost.
Opskrift kommentarer
Kommentarer (3)
Skriv et svar
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse
(3.5 / 5)
4 folk bedømte denne opskrift
skrevet af Morten ON 7. november 2010
Dit billede af kvædemarmeladen. Hvordan får du den så klar ? Min bliver æblemos farvet når jeg bruger din opskrift
skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 7. november 2010
Hej Morten
Tak for din kommentar. Først vil jeg sige undskyld for ikke at have lagt opskriften på foie gras terrine op. Den kommer op til nytår. Den indgik i forrige års nytårsmenu. Omvendt er den stadig mit favorit modspil til osten. Jeg sidder faktisk og nyder en St. Clemens Borbonzola og rugkiks med den lige nu 😉
Der er to hemmeligheder: 1) “Massen” skal skummes. En analogi er klar suppe. Hvis den skal være klar, må man skumme urenhederne væk. 2) Undlad at bruge skallerne til sidst og sørg for at fjerne skræl++, dvs. fjern lidt mere, end der er behov for.
Hvis det ikke virker, så skriv igen. Så skal vi nok få styr på det.
Med venlig hilsen
Alex
skrevet af Anders klausen ON 2. december 2017
Hej Alex,
Jeg har brugt denne opskrift en del gange efterhånden. Men hvorfor komme skrællerne tilbage i gryden når man har brugt tid på at skrælle dem af?