Opskrift på æbleskiver med kærnemælk – hjemmelavede æbleskiver og gløgg
2010-11-28- Køkken: Dansk
- Retter: Dessert
- Sværhedsgrad: Let
-
Add to favorites
- Portioner: 30 - 40 styk
- Tilberedningstid: 2:00 t
Æbleskiverne hører Julen til. Traditionelt lægges æblestykker i midten – deraf navnet – men vi kan bedre lide dem uden. Opskriften er traditionel dansk med inspiration fra Karolines, Frk. Jensen og med et strejf af stjerneskud.
De hjemmelavede æbleskiver opskrift er lavet med kærnemælk og bliver rundet af med citron. Gammeldags æblesiver laves på en æbleskive pande og serveres med hjemmelavet gløgg med opskrift fra stjerneskud.eu.
Ingredienser
5½ dl kærnemælk
3 æg
4 dl hvedemel
1 tsk kardemomme
1 tsk vaniljesukker
reven skal af 1 citron
3 spsk olie
1 tsk natron
40 g rørsukker
¼ tsk groft salt
Metode
Trin1
Skil blommerne fra hviderne. Rør blommer, kærnemælk, sukker, kardemomme, salt, olie, vaniljesukker, citronskal og natron sammen i en stor skål indtil massen er hel jævn. Rør lidt mel i af gangen. Sigt det eventuelt i for at undgå klumper. Stil massen i 20 minutter, så natronen kan begynde at virke. Pisk hviderne meget stive og vend dem i æbleskivedejen efter den har hvilet. Start med 1/3 og vær lidt hårdhændet. Fold dernæst den sidste 2/3 dele af hviderne nænsomt i. Hæld dejen på en kanden; klar til at blive hældt i æbleskivepanden.
Trin2
Varm panden op. Put et lille stykke margarine i hver "æbleskive hul" og hæl dej i. Der skal ikke hældes helt op, da dejen udvider sig, men et lille stykke fra kanten. 2/3 er for lidt, men helt til kanten er for meget.
Trin3
Vend æbleskiven på hovedet med en træpind/træ-grillspyd (helst ikke strikkepind, da den kan ødelægge) når æbleskiven er begyndt at få skorpe. Vend æbleskiven 2 - 3 gange i løbet af stegning. Prik eventuelt med pinden og se om der hænger dej ved.
Trin4
Du skal ikke være bekymret, hvis æbleskiven falder lidt sammen efterfølgende. Det eneste, som det betyder, er, at den ikke er industrihøvlet og fyldt med e-stoffer.
Trin5
Nyd med syltetøj, flormelis og varm kakao med flødeskum en mørk, kold aften i jule måneden.
Opskrift kommentarer
Kommentarer (2)
Skriv et svar
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse
(5 / 5)
1 folk bedømte denne opskrift
skrevet af Newyorkerbyheart ON 28. november 2010
Uhmm, der er nu ikke noget som hjemmelavede æbleskiver 🙂 Der var en der fortalte mig, at hvis de bliver bagt i palmin, så forbliver de runde og falder ikke sammen – jeg har dog ikke selv prøvet det, men har planer om at gøre det….
Mange hilsner
Birthe
skrevet af Alex Steninge Jacobsen ON 28. november 2010
Super godt tip! Det vil jeg helt sikkert prøve næste gang (jeg har dog en fornemmelse for, at det er teknik mere en råvarer). Tak for feedback.