Coq au vin opskrift – kylling i vin er en national fransk ret

2011-10-30
  • Portioner: 4 - 6 personer
  • Tilberedningstid: 3:00 t

Opskrift på “Coq au vin” betyder i virkeligheden bare “kylling i vin”, og i denne udformning af opskriften, mere korrekt, “kylling i rødvin”. (mere korrekt er faktisk hane i vin på fransk, men lad det ligge 🙂 ).

Opskriften giver en “rigtig” vinter mad. Det er simremad, som varmer godt om hjertet og kranspulsåren når det føles som om, at solen ikke står op.

Ingredienser


1 stor kylling eller helst hane, f.eks. bornholmerhane (ca. 2 kg)
5 cl cognac
1 liter rødvin
1 gulerod
1 persillerod eller knoldselleri
1 løg
3 fed hvidløg
4 nelliker
10 peberkorn
1 terning hønsebouillon
5 – 6 stilke af rosmarin og timian
2 laurbærblade
300 g champignon
250 g bacon
15 skalotteløg eller 40 perleløg
1 bundt persille
[ad name=”StjerneskudPostcontentLarge_19092010″]

Metode

Trin1

Start med at udskære kyllingen eller hanen klassisk i 8 stykker. Er du i tvivl om fremgangsmåden har kvalimad.dk lavet en god og pædagogisk video om udskæring af kylling.

Trin2

Steg kyllingestykkerne brune i en gryde med smør; 4 stykker af gangen. Saml til sidst alle kyllingestykkerne i en gryde og flamber med cognacen. Guleroden og persilleroden istandgøres og hakkes meget groft. Løget halveres. Tilsæt gulerod, persillerod, løg, 2 fed hvidløg, hønsebouillon terning og suppevisk af krydderurterne (som enten er samlet med snor eller i en tepose) og lad det kort simre med. Tilsæt vinen og kog det op. Skum kort suppen, tilsæt dernæst nelliker og peberkorn (så det ikke skummes væk) og lad suppen stå under svag varme.

Trin3

Pil skalotteløgene eller perleløgene. Hvis du bruger skalotteløg så halver dem eller skær dem i kvarte alt efter størrelse. Husk at gøre det fra top mod bund og at hver "del" skal have et stykke "bund" med, så løget holdes samlet. Svits løget under meget svag varme i 40 minutter. Tilsæt 1 fed meget finthakket hvidløg efter 20 minutter. Tilsæt en spiseske sukker de sidste 2 - 3 minutter.

Trin4

Skær baconen i tern og brun på panden. Rens champignoner og skær i kvarte, halve eller behold den hele alt efter størrelsen. Svits champignonerne på den samme pande, som baconen har været på, sø fedtet bruges til at stege champignonerne i.

Trin5

Tag bryststykkerne op ad gryden efter ca. 30 - 35 minutter. Tag lår og vinger op efter ca. 1 time. Lad resten af "suppen" koge uden låg i 45 længere, så den koges ind. Si suppen/rødvinsskyen og jævn den med lidt jævner og en kold smørklat.

Trin6

Tilsæt kyllingestykkerne, bacon, løg og champignon og saml retten over 5 - 7 minutter. Tilsæt frisk, grohakket persille lige inden retten serveres.

Trin7

Server coq au vin med masser af groft brød og rigelig kraftig rødvin.

Kommentar (1)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg er amatørkok på 27. år..

Mere fra denne kok »
Gennemsnitlige medlemsbedømmelse

(5 / 5)

5 5 2
Bedøm denne opskrift

2 folk bedømte denne opskrift

Lignende opskrifter
  • Dildolie

  • Hjemmelavet grov sennep

  • Salade Lyonnaise

  • Opskrift på Gateau Marcel – chokoladekagen over alle kager

  • Hurtig sød mørdej til bund i søde tærte